Uden CCS bliver Danmark aldrig klimaneutral. Den samme erkendelse er en række andre lande, og FN´s klimapanel, IPCC, kommet til. Mange lande er derfor i gang med at udarbejde CCS-strategier og med at implementere dem. I Europa gælder det bla. Holland, Belgien og Tyskland – samt uden for EU også UK og i Norge. I Danmark er vi også gået i gang, bla. med et første udbud i 2022 af støtte til 0,4 millioner tons om året. CCS er vigtig for at nå vores klimamålsætninger – men også for at nå dem på en omkostningseffektiv måde. Og samtidig kan dansk CCS muliggøre et nyt, grønt erhvervseventyr. EU-Kommissionen har offentliggjort skøn, der viser, at en meget stor del af den CO2-emission fra hele EU, som ikke kan forhindres, med fordel kan lagres i Nordsøen – herunder selvsagt også i den danske del. I denne analyse fokuserer Axcelfuture på muligheder for og barrierer imod effektive transportløsninger. Baggrunden er, at transport af CO2 vil være krumtappen i en effektiv værdikæde for CCS – og også en vigtig del af værdikæden for CCU. Vores analyse peger på, at der er behov for politiske initiativer for at fjerne barrierer for et effektivt transportsystem. Vores vigtigste anbefalinger er: • En effektiv transport kræver et godt rørsystem. Det er derfor afgørende at lægge grunden til velplanlagte rørinvesteringer. For at opnå stordriftsfordele, der kan nedbringe omkostningerne, skal der være politisk opbakning til at lægge rør, der ikke blot kan håndtere de små CO2-mængder, der vil være tale om i starten, men også de mængder, der er mulige på længere sigt. Det danske CO2-netbør optimeres i en europæisk kontekst, så vi kan lagre andre landes CO2. Det kan ske ved at fremskynde udbuddene af lagringstilladelser og at lade lagringsoperatørerne efterspørge og samordne transporten. • Alle væsentlige infrastrukturer i Danmark kan sikres gennem ekspropriation. Det gælder både transportforbindelser samt energiinvesteringer – el, gas, varme mv. Men der er ikke hjemmel til at ekspropriere de arealer, hvor CO2-rørene skal lægges. Det betyder, at det kan blive svært at lægge CO2-rør, og at de private lodsejere, hvis jord rørene skal gå igennem, stilles dårligere skattemæssigt. Det bør ændres hurtigst muligt. • De transportoperatører, der skal investere i løsningerne, har brug for lange aftaler med de virksomheder, der fanger CO2´en. Og det kræver igen sikre, stabile rammer for disse virksomheder – både økonomisk og regulatorisk. Men det har vi ikke i dag. Der mangler især regler for, hvad udlederne af biogen CO2 kan spare ved at fange CO2´en frem for at udlede den. Der er kun et klogt svar på det spørgsmål: nemlig at indføre en negativ afgift på fanget og lagret biogent CO2. Afgiften skal udgøre samme beløb som afgift plus kvotepris på fossil CO2. En anden forudsætning for infrastrukturinvesteringer er klarhed over, hvor CO2´en skal lagres. Det kan ske mange steder, både på land (onshore), tæt på land (nearshore) og i Nordsøen. Men investeringer i infrastrukturen forudsætter klarhed over mulighederne. GEUS er godt i gang, og der skal foretages en strategisk miljøkonsekvensvurdering. Jo før dette arbejde færdiggøres, jo bedre. Der skal også udpeges en myndighed – fx Sikkerhedsstyrelsen - der får ansvar for standarder og sikkerhed ved CO2-transport, og som hurtigt kan fastlægge gode danske standarder på området, også for certifikater, der dokumenter, at biogen CO2 er grøn. At transportere CO2 er energiforbrugende i sig selv, og mulighederne for at anvende overskudsvarme fra kompressorer mv. til fjernvarme bør derfor undersøges Sidst, men ikke mindst, skal der etableres internationale aftaler og standarder for, at et land kan lagre CO2 i et andet lands undergrund. EU har annonceret lovgivning herom og vil offentliggøre forslag hertil ultimo 2022. Danmark bør i samarbejde med andre EU-lande arbejde for, at disse regler hurtigst muligt kommer på plads.
