Hvis vi skal lykkes med at få flere til at tage en faglært uddannelse, og færre til at falde fra, er det afgørende, at lærerkompetencerne er så gode som muligt. I denne analyse sammenligner vi anciennitet og løn hos hhv. erhvervsskolelærere og gymnasielærere. Vi finder, at der er langt større udskiftning af lærerstaben på erhvervsskolerne end på gymnasierne, og derfor er erhvervsskolelærernes gennemsnitlige anciennitet også noget lavere end gymnasielærernes. Læreromsætningen har ligget over 33 pct. hvert år siden 2015 for erhvervsskolerne, mens den på gymnasierne har ligget omkring 20 pct. Den høje læreromsætning kommer også til udtryk i ancienniteten, der i gennemsnit er tre år kortere for erhvervsskolelærere end for gymnasielærere. Lønnen for erhvervsskolelærerne er desuden betydeligt lavere end gymnasielærerne. Målt i fuldtidsækvivalenter er gymnasielærernes løn i gennemsnit 22 pct. højere end erhvervsskolelærernes. Erhvervsskolernes mulighed for at holde på lærerne udfordres af, at de meget ofte kan få bedre betalte jobs uden for skolerne. Desuden skræmmer uddannelseskrav til lærerne mange væk igen – særligt den såkaldte Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik er for akademisk og teoretisk og passer hverken til lærerne eller de nødvendige kompetencer. Den store ustabilitet i lærerstaben på erhvervsskolerne udgør en udfordring for målsætningen om at få flere til at tage en erhvervsuddannelse. Det tager tid at blive en god lærer med pædagogiske kompetencer, og en stabil undervisning kræver en stabil lærerstab.