Erhvervsinvesteringerne har udviklet sig svagt siden finanskrisen. Investeringskvoten ligger stadig under det historiske gennemsnit, og genopretningen af investeringerne har været historisk træg. Den træge udvikling har resulteret i et investeringsgab på 340 mia. kr. for den private del af økonomien. Det er problematisk, da investeringer er nødvendige for at øge produktiviteten, som er altafgørende for samfundets velstand. Det er særligt de mindre virksomheder, der fortsat udviser lav investeringsaktivitet. Der er flere forklaringer på udviklingen, hvoraf konjunktursituationen er en af de vigtigste. Men andre, mere strukturelle, forhold spiller også ind. I de mindste virksomheder med 0-9 ansatte blev udgifterne til operationel leasing næsten 3,5 gange større i perioden 2008-2015. Når investeringer i transportmidler og maskiner afløses af leasing af samme aktiver, kan det medføre mindre registrerede investeringer hos brugeren af aktivet. Det kan være med til at forklare de lave investeringer hos små virksomheder.
Der er derudover en tydelig tendens til, at virksomoheder i højere grad betaler for deres IT- og teleudstyr gennem leje eller abonnementsordninger frem for at registrere dem som en investering og lade det indgå på balancen. Når IT-investeringer afløses af cloud-baserede løsninger, bliver udgifterne ført over driften og registreres således ikke som en investering. Denne overgang fra investeringsgode til forbrugsgode betyder færre IT-investeringer, uden at det har negativ indflydelse på produktiviteten. 
Gennem interviews med virksomheder står det også klart, at uddannelse og udvikling af medarbejdere står højt på virksomheders dagsorden, hvilket ikke fremstår som en investering. En mindre del af investeringsgabet kan forklares med disse årsager, og dermed er gabets negative effekt på produktiviteten mindre. Men effekterne på produktiviteten fra de tre årsager er fortsat ikke høje nok til at kompensere for de lave investeringer, så produktivitetsvæksten er stadig meget lav. Et af de vigtigste emner for den økonomiske politik er, hvordan vi får vendt kurven, så produktivitetsvæksten igen kommer op over et pct. om året. Her er det åbenlyst, at vi skal have gang i investeringsvæksten. Bliver vi bedre til at tage imod nye ideer og til at tilskynde til risikotagning gennem mindre væksthæmmende skatter, kan vi se frem til en økonomi med højere vækst og dermed højere levestandard.