Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet forventer, at solcellekapaciteten ottedobles frem mod 2035. For at denne målsætning kan realiseres, er det en forudsætning, at solceller udgør en attraktiv investeringscase. Elprisen er dog allerede i dag lav eller endda negativ når solen skinner over Europa, hvilket udfordrer økonomien i solcellerne. I denne analyse undersøger vi, hvorvidt det er fornuftigt for en husstand eller en virksomhed at investere i tagmonterede solceller. Dernæst undersøger vi, hvordan investeringen påvirkes af at kombinere solcellerne med et batteri. Med batterier kan solcellestrømmen gemmes til, at den er mest værdifuld.

Analysens formål er at vurdere investeringen i tagmonterede solceller og batterier både ud fra et privat- og samfundsøkonomisk perspektiv. Og det er ikke det samme. Solcellerne medfører nemlig en negativ ekstern omkostning, da de øger behovet for reservekapacitet og balanceomkostninger. Omvendt kan batterierne medføre en positiv ekstern gevinst, idet de reducerer efterspørgslen efter strøm i spidsbelastningsperioder, og derved behovet for fremtidige udbygninger af elnettet. Batterierne kan oplades når elprisen og tarifferne er lave, for så at reducere belastningen af elnettet i løbet af dagen, hvor elpriser og tariffer er højest. Beregningerne i dette notat viser, at: - Kombinerede solcelle- og batterianlæg kan med de nuværende elpriser være en fornuftig investering for familier i parcelhuse.

Investeringen vil typisk tjene sig selv hjem efter 11-15 år. Samfundsøkonomisk er gevinsten mindre, da den store privatøkonomiske besparelse kommer af, at husstanden betaler en lavere elafgift. Hvis elprisen falder i fremtiden, så udfordres investeringens lønsomhed. - De årlige besparelser er størst, hvis solcelleanlægget kombineres med batterier. Det er særligt fornuftigt at kombinere solcellerne med batterier, hvis solcellestrømmen i fremtiden bliver billigere, og der tages højde for de positive samfundsøkonomiske gevinster ved reduceret behov for netudbygning. - For virksomheder, der typisk har et stort elforbrug, og derved kan bruge (næsten) al solenergien selv, vil solcelleinvesteringen være lønsom i vores regneeksempel. Med batterier kan virksomheden tilmed tilbyde systemydelser, hvor det i dag er muligt at opnå et afkast, hvor investeringen tjener sig selv hjem på få år. Da husstande ikke betaler elafgifter af den strøm, de selv producerer, medfører det, at solcellerne gives et indirekte subsidium.

Investeringen i solceller kan for mange husstande kun betale sig pga. dette tilskud. Samfundsøkonomisk er det indirekte subsidium uhensigtsmæssigt, da solcellerne medfører flere negative eksterne omkostninger. De nuværende regler gør desuden solcellerne mindre rentable for husstande med elbiler eller varmepumper, der typisk har de største elforbrug, hvilket ligeledes er uhensigtsmæssigt. Vi anbefaler, at man i højere grad giver støtte til decentral energilagring i stedet for en indirekte støtte til en vejrafhængig energiproduktion. Det kan fx ske ved at afgiftsfritage el, der købes om natten. Herved vil man give et incitament til at lagre el, når efterspørgslen er lavest, for så at anvende den, når elnettet er mest belastet.

Yderligere anbefaler vi, at tariffer og regler for batterier, der anvendes til at sælge systemydelser lempes, hvilket vil gøre det attraktivt for virksomheder og energifællesskaber at udbyde systemydelser. De regulatoriske rammer for energifællesskaber kan ligeledes tilpasses, da vi vurderer, at energifællesskaber, der lagrer strøm, kan have en aflastende effekt for elnettet og derved spare netinfrastruktur