Stigende antal danske virksomheder sætter klimamål gennem SBTi

Danske virksomheder fortsætter med at være frontløbere, når det kommer til at fastsætte videnskabeligt baserede klimamål gennem Science Based Targets initiative (SBTi).
 
Det konkluderer Axcelfuture i en ny rapport 'Commitment to the Science Based Targets initiative in Denmark', der er udarbejdet i samarbejde med UN Global Compact Network Denmark. Rapporten er netop offentliggjort for andet år i træk og fremhæver en fortsat stigende tilslutning til SBTi med en vækst på hele 170% i virksomhedsforpligtelser til SBTi fra 2021 til 2022 og yderligere en vækst på 51% i virksomhedsforpligtelser til SBTi fra 2022 til slutningen af september 2023.

Tallene viser, at danske virksomheder fortsat udviser stærk vilje til at bidrage til Parisaftalen om at begrænse temperaturstigningerne. Ikke alene er store danske virksomheder engagerede, men også små og mellemstore virksomheder markerer sig, da de nu udgør 42% af de tilsluttede virksomheder. Det er den højeste andel globalt.

Forrige
Forrige

USA er nu klart det mest værdifulde marked for dansk erhvervsliv

Næste
Næste

EY og Axcelfuture vil gøre danske virksomheder klogere på bæredygtighedsrapportering