Ny student til Erhvervslivets Tænketank
Vil du bidrage til samfundsdebatten med ny viden indenfor emner såsom grøn omstilling, selskabsledelse, globalisering, regulering, erhvervsinvesteringer, arbejdsmarkedspolitik, ny teknologi og meget andet? Er du vild med tal og databearbejdning? Så kan Erhvervslivets Tænketank være noget for dig.
Vi er politisk uafhængige, men arbejder ud fra overbevisningen om at et velfungerende erhvervsliv er til gavn for hele samfundet. Erhvervslivets Tænketank arbejder tæt sammen med virksomheder, myndigheder og organisationer for at finde løsninger på samfundets komplekse udfordringer. Gerne med et kritisk blik, et mål om at styrke investeringsklimaet og ultimativt for at pege på de samfundsøkonomisk bedste løsninger. Vi bor i Bredgade 40 i indre København. I tænketanken har vi gode arbejdsforhold og faciliteter – bl.a. fitness, lækker frokost, god kaffe, og aller vigtigst, et stærkt sammenhold blandt tænketankens otte medarbejdere.
Arbejdsopgaver
I stillingen får du rig mulighed for at:
o Deltage i produktionen af samfundsøkonomiske analyser fra idé-fasen til det sidste punktum
o Videreudvikle og opdatere Erhvervslivets Tænketanks data
o Udarbejde analyser i Excel og Stata
o Løse diverse analytiske opgaver
Om dig
Vi forestiller os, at du:
o Læser økonomi eller et andet samfundsvidenskabeligt studie (stud. polit, oecon. eller lign.)
o Er analytisk stærk og kan arbejde struktureret med store datasæt
o Har lyst til at lære nyt og ikke er bange for at tage fat i komplicerede emner
o Er skarp i Excel og har kendskab til programmering i Stata, R, Python eller lignende.
o Er en god kollega
Vi forventer, at du arbejder 15-20 timer om ugen, og vi er fleksible i forhold til undervisning og eksamensperioder.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte cheføkonom Finn Lauritzen på fla@e-tank.dk / 20 44 03 25 eller analytiker Adam Munk Riis på amr@e-tank.dk / 50 94 70 98.
Send en kort ansøgning, CV og karakterudskrift til os på e-tank@e-tank.dk senest d. 10. januar 2025.
Vi afholder samtaler løbende, og stillingen besættes når vi har fundet den rette kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig