o Debatten om udenlandsk arbejdskraft kredser næsten udelukkende om den såkaldte beløbsordning, og retorikken herom virker til tider ude af proportioner. For der er ikke meget, der tyder på, at en lavere beløbsgrænse vil føre til lønkonkurrence for de lavestlønnede – ej heller at det vil være en mirakelkur over for den store mangel på arbejdskraft.
o For det første udgør personer på beløbsordningen kun 5.900 personer, svarende til 2,5 pct. af de udenlandske arbejdstagere i Danmark, der kommer fra Norden og EU.
o For det andet er personer på beløbsgrænsen oftere ansat i højere lønnede brancher end personer fra Norden og EU.
o For det tredje er det kun ca. en femtedel af personerne på beløbsordningen, der modtager en løn tæt på beløbsgrænsen.
o Så selvom en lavere beløbsgrænse kan give et mindre bidrag til det danske arbejdsmarked, kan det langt fra løse hele problemet med mangel på arbejdskraft, og omvendt er frygten for løntrykkeri overdrevet.
o Vi bør nuancere debatten om den udenlandske arbejdskraft og udvide vores fokus til også at se på andre ordninger, som fx den relaterede fast-trackordning, der har overhalet
beløbsordningen under coronakrisen.
o Her er der en god nyhed i regeringens nylige aftale (som der dog ikke er flertal for). Her aftales det nemlig at gøre det muligt for virksomheder med 10 eller flere ansatte at blive certificeret, i stedet for den nuværende grænse på 20 ansatte. Det vil give muligheden for at blive certificerer for 11.500 flere virksomheder, svarende til 3,6 pct. af de samlede virksomheder og 7,1 pct. af beskæftigelsen