Internationale eksperter, forskere og talenter bidrager til den danske økonomi og det danske samfund med nye ideer, ekspertise, økonomisk vækst og skatteindtægter. For danske virksomheder og universiteter er det afgørende at kunne tiltrække de helt rigtige mennesker, og en del af disse findes i udlandet. Der findes en række erhvervsordninger for arbejdstilladelse til personer fra 3. lande (dvs. udlændinge, der ikke er omfattet af EU’s frie bevægelighed for arbejdskraft), og de fungerer ofte isoleret set fint. Men de udlændingeregler, der ligger til grund for arbejds- og opholdstilladelserne, indeholder i flere tilfælde utilsigtede sideeffekter, der viser sig, når disse regler møder menneskers og virksomheders virkelighed, der ikke passer ind i de normale ”kasser”. Et eksempel er erhvervskandidatordningen, der spiller en fremtrædende rolle i den nylige reform af universitetsuddannelserne. Ordningen kræver arbejde i en virksomhed på minimum 25 timer ugentligt, men udenlandske studerende på danske universiteter må ikke arbejde mere end 20 timer ved siden af studiet. Et andet eksempel er, at højtuddannede udlændinge skal søge om tilladelse, hvis de ønsker at tage bibeskæftigelse til deres hovedbeskæftigelse. Det kan fx være som rådgiver, konsulent eller bestyrelsesmedlem. Men da disse stillinger kræver hurtig tiltræden, er mulighederne ofte væk, når ansøgningen om bibeskæftigelse af færdigbehandlet. Et tredje eksempel er, at personer ansat i danske virksomheder i udlandet skal søge om arbejdstilladelse, hver gang de skal til Danmark for en kort periode. Men ledende medarbejdere skal til tider akut til virksomheden i Danmark og har ikke tid til at vente på sagsbehandlingen. Vi har i denne rapport identificeret en række regler, der medfører konkrete barrierer for, at vi kan få fuld gavn af de kompetencer, specialister fra 3. lande besidder. Dette har vi gjort på baggrund af en række interviews med udlændinge og danskere, der er kommet i klemme i reglerne, som man kan læse sidst i rapporten. Vores arbejde skal naturligvis ikke ses som en udtømmende liste af udfordringer. 
Fokus er på reglerne for forskellige opholds- og arbejdstilladelser, og hvordan disse forhindrer højtuddannede udlændinge i at kunne blive i Danmark eller bidrage mest muligt på arbejdsmarkedet. Men ud over de konkrete udfordringer med de enkelte regler og ordninger, så har vi også oplevet udfordringer med selve sagsbehandlingen i vores samtaler med udlændinge i Danmark. Det har ligeledes givet problemer, at reglerne bliver strammet, så de krav til fx permanent opholdstilladelse, man arbejder for at opfylde, pludselig ikke gælder. Alt dette kan til tider føles som at støde hovedet mod en mur. Der er behov for, at vi får en åben debat, så vi i fremtiden kan undgå, at udlændingereglerne unødigt eller utilsigtet afskærer os fra de store positive effekter, der er for virksomheder og samfund ved at kunne tiltrække højtuddannet internationalt arbejdskraft.  Vi ønsker at komme med konkrete forslag til lovændringer, der tager hånd om en del af de udfordringer, som vi har identificeret i denne rapport. Vi har i samarbejde med Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden derfor engageret advokatfirmaet Kromann Reumert, som på baggrund af de identificerede juridiske barrierer har udarbejdet 11 løsningsforslag. Forslagene kan læses i ”Bruttokatalog over forslag til løsning af de identificerede udfordringer”. Af de 11 løsningsforslag har Axcelfuture og fondene udvalgt fem løsningsforslag, og med afsæt i disse har Kromann Reumert udarbejdet helt konkrete forslag til lovændringer, som kan læses i "Konkrete forslag til lovændringer". Vores forslag er hovedsageligt mindre justeringer til eksisterende regler. Det handler således ikke om helt at nedbryde de eksisterende regler, men at sørge for, at de døre, der bør være i muren, ikke er låst.