Formålet med klimaklar SMV har været at hjælpe SMV’erne med at få styr på deres udledninger så de kan bidrage til den grønne omstilling og skabe mere grøn vækst i fremtiden. Gennem projektet Klimaklar SMV er 50 virksomheder kommet godt i gang med at opgøre deres klimaaftryk på en retvisende måde. I projektet har virksomhederne gennemgået et nyt rådgivningsforløb, der styrker vækst og konkurrenceevne gennem CO2-beregning, klimastrategi og branding. Nogle virksomheder er gået skridtet videre, og har fastsat reduktionsmål. Endelig har de medvirkende virksomheder fået rådgivning om god og retvisende grøn kommunikation. Formålet er også at udbrede erfaringer og viden opsamlet fra de 50 deltagende virksomheder i projektet om CO2-aftryk, klimaplaner og kommunikation til alle andre SMV’er i den danske fremstillingsindustri. Projektet har givet konkret erfaring med klimaopgørelse i små og mellemstore virksomheder i den danske fremstillingsindustri. Viden om, hvad der er svært, og hvordan virksomheder bedst griber klimarapportering an. Erfaring som fremadrettet skal komme endnu flere virksomheder til gavn. Bag projektet står Fremstillingsindustrien, Dansk Industri og Industriens Fond i samarbejde med Global Compact Network Denmark, Aalborg Universitet, Viegand Maagøe og Axcelfuture