Mette Frederiksen inviterede for to år siden Ursula von der Leyen og en række statsministre til Esbjerg. Sammen lovede de i den såkaldte Esbjerg-erklæring af bygge i alt 150 GW havvind i Nordsøen frem mod 2050.
I analysen: Er Esbjergerklæringen død? ser vi på, hvordan det går med Danmarks bidrag til at nå dette mål. Det vil afhænge af, hvor mange bud, der vil komme på de udbud af i alt 6-14 GW havvind, som Klimaministeriet afholder i år og i starten af 2025. Vi vurderer, at risikoen for de virksomheder, der skal byde, er så stor, at der sandsynligvis kun kommer bud på nogle af de udbudte sites. Det hænger først og fremmest sammen med, at usikkerheden for byderne er meget stor, så længe der ikke er truffet beslutning om et brintrør til Tyskland. Og det brintrør kommer kun, hvis de private udviklere vil binde sig til at producere, sælge og transportere 1,4 GW brint til Tyskland. Der er derfor risiko for, at brintrør og havvindparker udvikler sig til et hønen- og ægget-problem.
Analysen peger på nogle løsningsforslag. Et af dem er at tillade en større tidsfleksibilitet, så det ikke bliver et krav, af vindparkerne for enhver pris skal stå færdige inden udgangen af 2030