De store og pludselige energiprisstigninger i efteråret 2021 og Ruslands krig mod Ukraine har aktualiseret spørgsmålet om forsyningssikkerheden på energiområdet. Hovedspørgsmålet, som vi behandler i denne rapport, er: har Danmark en sikker energiforsyning – og hvad vil der ske, hvis vi udfaser biomasse, som ønsket af bl.a. Borgerrepræsentationen i København? o Biomasse har både betydning for el- og varmeområdet. Men udfasning af biomasse har størst betydning for elmarkedet, da man på varmeområdet kan erstatte biomasse med varmepumper og geotermi. Derfor fokuserer vi mest på elmarkedet i denne rapport. o Vi konkluderer, at hvis Danmark ikke fastholder en reservekapacitet til elproduktion baseret på biomasse og bionaturgas, vil forsyningssikkerheden falde fremover. o Problemet med manglende forsyningssikkerhed er ikke kun risikoen for, at nettet bryder ned. Det er for snævert kun at se på den tekniske forsyningssikkerhed. Den økonomiske forsyningssikkerhed er mindst lige så relevant. Denne sikkerhed drejer sig om risikoen for energiprisstigninger, der skaber sociale problemer eller giver særlige forsynings- eller produktionsproblemer i udvalgte erhverv. o Det er fint, at vi har fået mere og mere VE – i form af vindkraft og sol. Men det blæser ikke altid, og solen skinner kun en del af tiden. I dag importerer vi derfor 52 pct. af vores samlede elforbrug, primært fra Norge og Sverige. Vores nettoimport er mindre – nemlig 19 pct. – fordi vi også har en betydelig eksport i de timer, hvor vi har stor VE-produktion. En del heraf går til Tyskland og Holland. o Vores beregninger viser, at selv med en meget stor udbygning af VE-produktionen - med en faktor 2,5 frem til 2030 og med en faktor 5 frem til 2035, hvor energiøerne i Nordsøen og ved Bornholm vil være taget i brug - vil VE-produktionen i næsten halvdelen af årets timer ikke dække Danmarks elforbrug. Samtidigt vil der være mange timer, hvor elproduktionen vil overstige forbruget 2-3 gange. I de tilfælde vil elprisen falde drastisk, men det kan vi udnytte til at producere brint. o Principielt kan vi løse problemet med manglende VE-produktion i en del af årets timer på fire måder: ved at bruge grønne brændsler (biomasse eller bionaturgas), ved lagring af strømmen, ved forbrugsfleksibilitet og ved import. I praksis må forsyningssikkerheden på kort og mellemlang sigt komme fra grønne brændsler og fra import. Vi skal være langt bedre til forbrugsfleksibilitet og til lagring. Men navnlig problemet med lagring af el vil tage tid – måske 10-15 år. o Biomasseanvendelsen er vokset de sidste 5-10 år, men vil falde fremover. Det skyldes navnlig, at behovet falder i varmesektoren, der skifter til varmepumper og geotermi i takt med at gamle biomasseværker afskrives. Nedgangen skyldes også en vis politisk skepsis over for biomasse, og at store varmepumper, der kan producere fjernvarme, bliver billigere og bedre. Men hvis biomasseanvendelsen falder for hurtigt, bliver vi afhængige af elimport fra Norge og Sverige, og det repræsenterer en økonomisk risiko. Det er præcist det, vi har set i 2021, hvor elpriserne er steget meget, og hvor vi i stigende grad importerer el, når den er dyrest. o Hovedkonklusionen er derfor, at det er vigtigt at fastholde biomassefyret elproduktionskapacitet som reservekraft i mange år endnu. Det er nødvendigt for at fastholde forsyningssikkerheden. Det er vigtigt, at energilovgivningen og de økonomiske incitamenter for el- og varmeværkerne understøtter dette. Det er også vigtigt at udvikle en dansk PtX-industri, så vi kan nyttiggøre vores overskudsstrøm i stedet for at forære den til vores naboer. Axcelfutures forecast viser, at i et worst-case scenario uden en sådan reservekraft vil få et handelsunderskud på el på 5,5 mia. kr. i 2030, hvoraf de 5 mia. kr. skyldes, at importpriserne vil være meget højere end eksportpriserne. I 2035, hvor energiøerne er etableret, vil handelsunderskuddet udgøre 8,5 mia. kr – selv om import og eksport af el vil balancere for hele året. Endelig kan man ikke vurdere den danske forsyningssikkerhed uden at se ud over vores grænser. De danske energipriser afspejler europæiske og internationale energipriser, og EU´s forsyningssikkerhed er ikke imponerende. Det skyldes først og fremmest EU´s betydelige gasimport – herunder gasimporten fra Rusland. Det er derfor vigtigt at gennemføre Fit for 55 og herunder både spare energi og udbygge VE-sektoren. Det er også vigtigt ikke at nedlægge flere atomkraftværker.