Debatten om, hvordan vi får flere til at tage en erhvervsuddannelse, tager ofte afsæt i, at færre skal gå på gymnasiet efter folkeskolen og flere skal tage en erhvervsuddannelse. Men kun ca. hver tredje, der starter på erhvervsuddannelsernes grundforløb, kommer direkte fra 
folkeskolen. De fleste er derimod 18 år eller ældre. Mens det fortsat er afgørende at få flere til at gå den faglærte vej, er der også et stort behov for at se på erhvervsuddannelserne med andre briller end blot at sammenligne dem med gymnasieuddannelserne. EUD er mere end en traditionel ungdomsuddannelse, og det skal den politiske tilgang til problemerne afspejle. En af erhvervsuddannelsernes største udfordringer er det høje frafald, der er ca. dobbelt så højt som frafaldet på gymnasiet. Det skal ses i lyset af elevsammensætningen, der er meget anderledes end på gymnasierne. De fleste kommer ikke fra folkeskolen, men har af forskellige årsager enten taget en anden uddannelse førhen eller været ude af uddannelsessystemet Gennem en årrække – fx som følge af skoletræthed eller nederlag i folkeskolen. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye vil droppe målsætningen om, at 30 pct. skal vælge en EUD efter folkeskolen for i stedet at fokusere på lavere frafald. Skal lavere frafald afløse målsætningen om flere unge elever, kræver det et fald i frafaldet på de nuværende 37 
pct. til 21 pct. Droppes målsætningen om flere EUD-elever fra folkeskolen, skal der altså fuld fokus på lavere frafald. I denne analyse synliggør vi fire centrale udfordringer for erhvervsuddannelserne, der er identificeret gennem en lang række samtaler med eksperter på området fra en række forskellige organisationer. De fire centrale udfordringer er:
 1) Grundforløb 2 er erhvervsuddannelsernes akilleshæl
 2) Erhvervsuddannelsernes finansieringsmodel udfordrer kvaliteten
 3) For mange skoler med for få elever
 4) Mangel på efteruddannelse af lærerne
Løsningerne på de centrale udfordringer har fællesnævneren at højne kvaliteten. Det er nemlig ikke nok at fortælle om de mange kvaliteter, en erhvervsuddannelse har, hvis eleverne ikke møder kvaliteten i hverdagen. Derfor er en vej til, at flere tager en erhvervsuddannelse – efter 
folkeskolen eller senere – eller at færre falder fra, også at øge kvaliteten. I dette tilfælde kræver det også bedre finansiering.