Ruslands angreb på Ukraine 24. februar 2022 affødte en lang række økonomiske sanktioner mod Rusland fra EU’s og Vestens side. Heriblandt var der EU-forbud mod import og i særlig grad eksport af en række produkter fra og til Rusland. I denne analyse gennemgår vi udviklingen i EU-landenes varehandel med Rusland efter invasionen. Vareimporten er faldet fra 21 mia. euro i februar til 17 mia. euro i juli, svarende til et fald på 18 pct. Måler vi importen i kilo, er den faldet med 34 pct. fra februar til juli, dvs. med en tredjedel. EU-landenes eksport til Rusland er faldet endnu mere. Samlet set er eksporten faldet med hele 43 pct. fra februar til juli (51 pct. målt i kilo). 12 EU-lande har øget importen målt i euro og syv har også øget den, når vi måler i kilo. De største stigninger står Cypern og Luxembourg for, mens Portugal og Sverige står for de største fald. Danmark har reduceret importen med 61 pct. målt i euro og 75 pct. målt i kilo. Kun fem EU-lande har øget eksporten til Rusland siden februar – og kun tre lande, når vi måler i kilo. De fem lande, der har øget eksporten i euro, er alle østeuropæiske lande, mens Irland har øget eksporten målt i kilo klart mest. Danmark har reduceret eksporten med 65 pct. målt i euro og 82 pct. målt i kilo. Vi kan ikke opgøre præcist, hvilke varer der ligger bag bevægelserne i varehandlen mellem EU og Rusland fra februar til juli, da der er for mange ”huller” i data. Ser vi dog på den samlede varehandel i 2021 får vi et tilstrækkeligt retvisende billede af vores normale samhandel. EU’s import fra Rusland er i overvejende grad import af råstoffer, naturgas og olie, mens vi hovedsageligt eksporterer industrivarer som maskiner og transportmidler til Rusland. Sanktionerne ift. im- og eksport fra/til Rusland tjener to forskellige økonomiske formål. 
Importsanktionerne betyder, at den russiske økonomi, og dermed den russiske stat, har færre indtægter og dermed færre ressourcer til at føre krig med. Eksportrestriktionerne har omvendt den effekt, at den russiske økonomi får sværere ved at køre rundt som normalt, da Rusland ligesom alle andre lande importerer en lang række varer, der både går til normalt forbrug og indgår som komponenter i den russiske produktion. Den russiske industri er ganske afhængig af udenlandsk input – herunder vestligt input. Det gælder særligt den russiske produktion af maskiner og udstyr, hvor 39 pct. af inputtet i den del af industrien i 2018 kom fra EU, USA eller Storbritannien. Også den russiske transportindustri er forholdsvis afhængig af vestligt input, da 27 pct. af inputtet kommer fra EU, USA eller Storbritannien. Effekten af det markante fald i EU’s eksport til Rusland er, at det bliver mere og mere vanskelig for Rusland at opretholde sin produktion af industrivarer, herunder transportmidler. Det er fx også derfor, at det efter sigende ikke længere er et krav, at russiske biler indeholder en række ellers normale sikkerhedsfunktioner som fx airbags eller ABS-bremser. Effekten kan også påvirke det russiske militær direkte, da de bl.a. er afhængige af transportmidler til transport af mandskab og krigsmateriel samt chips, som de som omtalt nu må tage fra husholdningsudstyr. Derfor vil den kraftige reduktion af eksporten til Rusland over tid have stor negativ betydning for russisk økonomi og militær. Så selvom restriktionerne kan gøre økonomisk ondt på økonomierne og befolkningerne i EU, har de i høj grad en betydelig effekt på russisk økonomi. Rusland er nemlig langt mere afhængig af handlen med EU, end EU samlet set er af handlen med Rusland. Derfor er restriktionerne både vigtige og nødvendige, da de i høj grad er med til at sænke Ruslands militære kapacitet.