CO2-kvotesystemet spiller en hovedrolle i EU’s grønne omstilling. Midt i juli 2021 kom EuropaKommissionens udspil til, hvordan kvotesystemet skal revideres for at kunne levere de yderligere reduktioner, der skal til for at indfri de skærpede ambitioner om 55 pct. lavere drivhusgasudledninger 
i 2030 ift. 1990. Kommissionens forslag omfatter bl.a. en hurtigere reduktion i antallet af kvoter, færre gratiskvoter og en udvidelse af systemet til at dække flere brancher. Desuden indeholder udspillet Kommissionens forslag til en Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM), der skal reducere risikoen for CO2-lækage. I dette notat opridser vi hovedpunkterne.
Axcelfutures vurdering af udspillet 
Kommissionens udspil er langt hen ad vejen fornuftigt. Kvotesystemet er en vigtig brik i EU’s grønne omstilling, og det er nødvendigt at udvide det til at omfatte større dele af økonomien. Der er dog også visse udfordringer. For det første er det uklart, om det vil lykkes at undgå, at et kvotesystem for vejtransport og bygninger får for stor social slagside. Selvom Kommissionen lægger op til at undgå dette gennem fx en social klimafond, er det ikke en garanti for, at de enkelte lande er i stand til at sikre den rette sociale kompensation, samtidig med at klimaeffekten bevares. For det andet lægger forslaget til en CBAM op til, at indtægterne skal indgå i EU’s budgetter. Det øger risikoen for handelspolitiske gengældelser, da der kan argumenteres for, at det indføres for at fylde op i kasserne frem for et klimamæssigt tiltag. For det tredje bør det genovervejes, om gratiskvoterne i de CBAM-omfattede brancher helt skal afskaffes, da det øger risikoen for CO2-lækage på markederne uden for EU