ER TIDEN KOMMET TIL AT SÆLGE STATENS SAS-AKTIER?

MAJ 2022
o Coronakrisen har været særligt hård ved luftfarten, da mange lande har indført rejserestriktioner, turisterne er blevet hjemme, og forretningsmøderne er blevet afholdt virtuelt.
o Krisen medførte et akut kapitalbehov i SAS, og en redningspakke resulterede i, at den danske stats ejerandel af SAS er steget fra knap 15 pct. til nu knap 22 pct.
o SAS står på linje med andre flyselskaber over for store udfordringer de kommende år. Det gælder både med at genoprette indtjeningen efter coronakrisen og med at håndtere de kommende udgifter relateret til CO2-udledninger, der står til at stige mærkbart.
o Tiden er derfor moden til igen at tage debatten om, hvorvidt staten bør være aktionær i et flyselskab, der ellers opererer i et konkurrencepræget internationalt marked. Statens udgifter skal stilles over for de gevinster, vi som samfund har af ejerskabet. Her er det primært effekterne af den internationale tilgængelighed, der kan tænkes at øges af et statsligt ejerskab.
HOVEDBUDSKABER