Danmark står over for en gennemgribende transformation, hvor elsystemet frem mod 2030 vil være baseret på 100 pct. vedvarende energi. Selvom det er godt for klimaet, skaber det også en række udfordringer for det danske elnet. Det skyldes, at der hen over året erfaringsmæssigt er vind- og soltørker med under 25 pct. 
forsyning fra vedvarende energi i Danmark. I perioden 2019-2022 var der gennemsnitligt 47 perioder af mindst et døgns varighed med under 25 pct. egenforsyning og tre perioder om året af mindst en uges varighed. Det er forventningen, at der fortsat vil være over 30 døgn om året med under 25 pct. egenforsyning i 2030 på trods af en stor VE-udbygning. I disse perioder træder de termiske værker til, hvor afbrænding af især affald og biomasse dækker forskellen mellem forbrug og produktion. Dertil kommer en import af el fra især Norge og Sverige. Udfordringen i det fremtidige danske elnet bliver, at kapaciteten af både affaldsforbrændings- og biomassekraftværker med stor sandsynlighed bliver reduceret over de kommende årtier. Samtidig med det, udbygger vores nabolande også i vind- og solparker. Det medfører, at når Danmark oplever vind- og soltørker, vil vores nabolande også have nedsat elproduktion, og det skaber højere elpriser. Derfor kan et elsystem, som er baseret alene på vedvarende energi, give forsyningsmæssige udfordringer. Lagring af el vil kunne aflaste elnettet og muliggøre en række fleksibilitetsydelser, som kan reducere de samfundsøkonomiske omkostninger ved elektrificering. Det skyldes både, at behovet for udbygning af transmissions- og distributionsnettet mindskes, ligesom der forventes at være færre omkostninger til systemydelser hos især Energinet. Hvis efterspørgslen overstiger udbuddet af strøm markant, sættes mellem- og reservelastvæker i gang. De er i dag ofte drevet af naturgas eller diesel og kan igangsættes med kort varsel. Skal det danske energisystem dekarboniseres definitivt, kan lagring af grøn energi, eksempelvis ved hjælp af brintturbiner, være et alternativ. Der eksisterer imidlertid allerede en række teknologiske løsninger, som kan muliggøre energilagring i det danske elnet, ligesom en række danske virksomheder er førende inden for en række lagringsteknologier. Teknologierne muliggør både, at grundlast, mellemlast og reservelast kan sikres, så forsyningssikkerhed også i fremtiden kan være lige så høj, som den er i dag, ligesom flere lagringsteknologier er særdeles velegnede til at yde netstabilisering. Teknologierne muliggør en løsrivelse af elprisen fra fossile energikilder og giver anledning til mere stabile elpriser, idet ejere af energilagre kan udnytte variationer i elpriserne til at handle el, når det er mest opportunt. Det gavner samfundet, forbrugerne og den grønne omstilling. 
Rapportens hovedkonklusioner er: 
o Der er et stigende behov for energilagring, så forsyningssikkerheden kan opretholdes, når Danmark får hovedparten af sin el fra sol og vind
o Energilagring muliggør realiseringen af en række samfundsøkonomiske gevinster gennem mindre behov for udbygning af transmissions- og distributionsnettet, færre udgifter til systemydelser og mindre afhængighed af import af dyre timer med lav VE-produktion og eksport i billige perioder med høj VE-produktion. 
o Energilagring er en nødvendighed for at sikre et grønt elsystem. 
o Der er allerede markedsparate teknologier, som i både skala og økonomi kan implementeres i det danske elsystem.