o Der udestår betydelige tiltag for at nå Danmarks klimamålsætning om en 70 pct.-reduktion i 2030. Med den nuværende politik, inkl. beslutninger i 2020 og 2021, vil Danmark have reduceret udledningerne med 55 pct. i 2030 i forhold til 1990-niveauet. Der udestår således – efter den seneste aftale om landbruget - 10 mio. ton CO2e for at nå 70 pct.-målsætningen. 
o EU-Kommissionen er kommet med et udspil - Fit for 55 - til, hvordan vi i EU når det nye reduktionsmål på 55 pct. i 2030 ift. 1990. Det er et stort skridt i den rigtige retning. Men det rejser også et spørgsmål om, hvordan den danske indsats og EU-indsatsen hænger sammen. 
o Fit for 55 rejser også spørgsmålet om, hvordan EU og Danmark bedst muligt kommer videre efter 2030. Det er en vigtig diskussion at rejse allerede nu, fordi mange af de teknologier, der kan bidrage til det, tager mere end 10 år at udvikle. Axcelfuture foreslår, at Danmark både indfrier 2030-målene og igangsætter initiativer, der fremmer det globale klima og kan bringe os helt i mål med at blive klimaneutrale. Det nuværende 70 pct.-mål skal suppleres med et ekstra - lige så vigtigt - mål, der medtager PtX-produktionen og måler Danmarks globale klimabidrag.
o Danmark har helt unikke forudsætninger for PtX. En dansk styrkeposition inden for PtX vil passe godt til danske erhvervskompetencer, navnlig inden for vindenergi. Grøn brint kan fortrænge fossile brændsler i fly- og skibstransport samt i dele af den tunge vejtransport og på den måde yde et markant bidrag til klimaneutralitet. Samtidig har adgang til betydelige mængder konkurrencedygtig grøn elektricitet og et unikt fjernvarmesystem, så vi kan udnytte overskudsvarmen fra PtX-produktionen. 
o Men hvis Danmark ikke skal hægtes af udviklingen, så kræver det handling nu. Frankrig, Holland, Portugal, Norge, Spanien og navnlig Tyskland har siden 2018 leveret PtX-strategier, der viser vejen mod udbredelse af PtX-produkter. Det kan holdes op imod den danske strategi, der først ventes til senere i år. Samtidig blegner den danske støtte i forhold til disse lande.
Axcelfuture har derfor bl.a. følgende anbefalinger til regeringens kommende PtX-strategi: 
• Danmark bør bidrage til en hurtig vedtagelse af Fit for 55 og indgå partnerskabsaftaler med andre nordeuropæiske lande, der kan styrke teknologiudviklingen og sikre balance mellem udbud og efterspørgsel efter PtX-produkter.
• Den danske 70 pct-målsætning bør suppleres af en ny dimension – et egentligt mål for den del af den danske klimaindsats, der ikke tælles med i 70 pct.-målsætningen
• Den danske PtX-strategi skal ikke blot være en vision, men en egentlig plan med mål og midler. Axcelfuture foreslår, at vi afsætter 1 mia. kr. om året på finanslovene til PtX, at vi i de kommende år udbyder støtte til 1 GW elektrolysekapacitet, der skal stå færdig i 2030. Der bør også være mulighed for såkaldte CfD-garantier.
• En del af den statslige PtX-finansiering bør være i form af statslige medfinansiering af PtX-projekterne. Det vil reducere risikoen for de private investorer og give staten en del af gevinsten, når PtX slår igennem.
• For at få tilstrækkelige mængder grøn strøm skal planerne om vindmølle- og solcelleparker øges og fremrykkes – ellers kommer vi til at mangle VE-kapacitet i 2030. 
• PtX-strategien skal også indeholde initiativer til at udvikle brint-efterspørgslen, fx med et brintrør til Tyskland, fortrængningskrav og standarder for grøn brint. Vi bør også overveje, hvordan vi bedst indarbejder PtX-krav i offentlige udbud af færge- og busdrift.
• Energinet har i flere år arbejdet med en ny tarifmodel, der kan gøre det billigere at transportere strømmen hen til elektrolyse- og PtX-anlæg. Dette arbejde bør fuldføres hurtigt. 
• Det vil også være nødvendigt med ny regulering for at sikre, at den betydelige varme, PtX-produktion giver, kan nyttiggøres i fjernvarmesystemet