Regeringen er kommet med et udspil, der forudsætter en reduktion i landbrugets udledning af drivhusgasser på 7 mio. tons CO2e. Hvis omkostningerne herved overvæltes på landmændene, vil det få vidtrækkende konsekvenser for både landmænd og erhvervsudvikling i fødevareklyngen. Allerede i dag er mellem 20 og 25% af landmændene i alvorlige økonomiske problemer. Med regeringens udspil kan andelen stige til det dobbelte. De hårdt ramte landmænd har ingen mulighed for at investere i klimarettede tiltag, og den 
resterende gruppe vil få dårlige muligheder for det. Risikoen er altså, at CO2-reduktionerne primært opnås ved, at dansk landbrug lukker ned. Det vil ikke alene medføre tab for den enkelte landmænd, men også for banker og realkreditinstitutter, der har finansieret landmanden. Det hører med til historien, at ca. 20% af de udestående lån i sektoren allerede er misligholdt. Den andel vil stige markant med dette udspil. De tre typer landbrug havde samlet set et driftsresultat på 7,7 mia. kr. i gennemsnit over årene 2017-2019. Den samlede regning på 2,9 mia. kr. svarer således til 38 pct. af driftsoverskuddet, hvorfra der bl.a. skal betales løn til ejeren og foretages investeringer. Det viser sig også, at det i høj grad er økologerne, der må holde for. En god del af de økologiske planteproducenter og svinebønder vil således ikke have penge til at betale løn til ejeren eller foretage investeringer, hvis regeringens forslag bliver realiseret.