I 2022 vedtog et bredt politisk flertal et mål om at firedoble den samlede elproduktion fra sol og vind på land frem mod 2030. I mellemtiden er tempoet med at nettilslutte solparker og landvind gået drastisk ned. Samtidig vurderer Energinet, at der aktuelt er ca. 42,5 GW vind og sol i den danske pipeline, hvoraf 3,8 GW sol allerede er lokalplansgodkendt. De afventer blot nettilslutning. I denne analyse har vi undersøgt økonomien i projekterne. Vil parkerne give tilstrækkeligt overskud til, at projekterne realiseres, så regeringens mål nås? Vi har også vurderet, hvilke potentielle lokale gevinster, de kan bidrage med. Vores analyse viser, at:
- De økonomiske rentabilitet af mange af VE-parkerne må forventes at blive lav. 
- Kommende energiparker indtænker i stigende grad grundvandsbeskyttelse, udtagning af lavbundsjord, øget biodiversitet samt rekreative muligheder. Flere VE-projekter indeholder mere end 100 hektar, der udlægges til natur- og rekreative områder.VE-parkerne behøver derfor ikke at blive golde solørkener, som de nogle 
gange beskrives i den offentlige debat. 
- Mange energiselskaber udvikler allerede VE-projekter i samspil med lokalråd, naboer og kommuner og undgår på denne måde den såkaldte NIMBY-effekt (Not In My Backyard)
Regeringen har primo oktober foreslået, at kompensationerne til naboer og kommuner øges. Ideen er, at man målretter kompensationen direkte mod de udsatte fremfor at sprede det rundt i kommunen. Da især de større udviklere i forvejen giver flere penge til kommuner, har udviklerne ikke protesteret over forslaget. Stigningen cementerer bare den nuværende praksis i markedet, men fordeler kompensationerne på en ny måde. Men hvis kommunerne alligevel både vil have i pose og sæk er der risiko for, at økonomien skrider 
for udviklerne. Det vil ske, hvis der fra kommunalt hold stadig vil være ønsker om etablering af viadukter, cykelstier eller vådområder finansieret af VE-udviklere.
Samtidig med stigningen i kompensationer, er omkostningerne til nettilslutning og netforstærkning nemlig steget markant på det seneste. Det skyldes et nyt – og i europæisk sammenhæng særligt – princip om, at udviklerne ikke bare skal betale for de direkte tilslutningsomkostninger, men også for at forstærke de bagvedliggende net. Og da forventningen samtidig er, at elpriserne falder fremover, vil der være risiko for, at udbygningen af VE på land bremses på trods af ønsker om det modsatte. Endelig kan man frygte, at den ”venteeffekt”, der i de sidste 15 måneder har sat udviklingen i stå, vil fortsætte, men regeringens udspil forhandles med andre partier og med kommunerne.
Vores samlede konklusion er, at det er fint, at det lovfæstes, at naboer og de kommuner, der lægger jord til VE-parkerne, skal have høje kompensationer. Men sammen med stigningerne i tilslutningsomkostninger og faldende elpriser er der risiko for, at en stor del af pipelinen for VE-projekter ikke bliver gennemført. Vi anbefaler derfor Klimaministeriet om at holde øje med udviklingen og se på principperne for fordelingen af finansieringen af netudbygning og at ændre denne, hvis det bliver nødvendigt.
Vi vil yderligere anbefale, at Klimaministeriet, Energistyrelsen, Energinet og netselskaberne ikke gennemfører andre ændringer, der hæver omkostningerne for VE-producenterne eller på andre måder forringer rammevilkårene for disse. Vi anbefaler også, at vilkårene for nettilslutning skal være dem, der er gældende, når udvikleren indgår aftale med Energinet og netselskabet