Siden coronapandemiens begyndelse har der været snak om en forestående ”nearshoring”,  hvor europæiske og danske virksomheder trækker produktion hjem til hjemlandet eller nære europæiske lande. Bevægelser i danske virksomheders direkte investeringer i udlandet (FDI) frem til og med 3. kvartal i år viser dog ingen tegn på nearshoring. Faktisk har danske virksomheder det seneste år trukket investeringer ud af EU, mens investeringerne er øget i Amerika og Asien. 
Vores analyse peger omvendt på en anden omtalt tendens, nemlig en ”China plus one” strategi, hvor vestlige virksomheder gør sig mindre afhængige af Kina som enkelt marked eller afgørende led i værdikæden ved at investere i andre dele af Asien. 
Danske virksomheder er nemlig begyndt at reducere engagementet i Kina, mens det øges i andre asiatiske lande som Singapore og Hongkong. Investeringer i Hongkong kan på sin vis ses som en investering i Kina, da Hongkong er underlagt kinesisk styre, men der er ikke umiddelbart tegn på, at der er flyttet investeringer ud af Kina og ind i Hongkong. 
De seneste par års begivenheder har vist, at det er nødvendigt for danske virksomheder at gentænke deres Kina-strategi. Vores opgørelse af FDI-strømmene peger på, at reaktionen allerede kan være ved at vise sig, selvom ændret investeringsstrategi ofte vil være en langstrakt proces. 
Selvom EU samlet set er den største FDI-destination for danske virksomheder, er værdien af investeringerne størst i to lande uden for EU-fællesskabet, nemlig Storbritannien og USA. Herefter kommer Sverige og Tyskland, efterfulgt af det første asiatiske land, nemlig Singapore. Værdien af investeringerne i Singapore på 120,3 mia. kr. var i 2021 næsten tre gange så stor som værdien af investeringerne i Kina på 43,2 mia. kr. i 2021.
Investeringerne i Singapore er i øvrigt domineret af danske virksomheder inden for branchen handel og transport, mens der i Kina er flere investeringer fra danske industrivirksomheder.