Danmark har et mål om at reducere udslippet af drivhusgasser med 70 pct. i 2030, som vi skal holde fast i. Men meget tyder på, at vi risikerer at skade det globale klima, hvis målet får lov at stå alene. Det skyldes, at det overser den rolle, forbrugerne spiller i den grønne omstilling via de produkter og services, vi importerer fra udlandet. Derfor bør vi supplere 70% målet med et mål om også at reducere vores globale CO2-fodaftryk. Tallene taler deres eget tydelige sprog: Siden 1990 har vi nedbragt vores nationale CO2-udledning med 42 pct., men vores samlede globale CO2-aftryk er kun faldet med 20 pct. Hvis Danmark skal bidrage til lavere CO2- udledning globalt, må vi også mindske den del af vores forbrug herhjemme, der udleder mest CO2. Nye beregninger, som ikke er lavet før i Danmark, viser, at en del af reduktionen af vores nationale udledning skyldes, at vi importerer flere CO2-holdige produkter. Den stigende import har ledt til et fald i udledningerne på 10 millioner tons om året i Danmark. Men samtidig har den øgede import medført en stigning i de udenlandske udledninger på omtrent det dobbelte. Historisk har stigningen i importen altså øget Danmarks samlede klimaaftryk med 10 millioner tons om året.
Vi foreslår et mål om en reduktion på 50 pct. målt i forhold til hvad vi udledte i 1990. Det vil vise de reelle, globale virkninger på klimaet af de valg forbrugere, virksomheder og politikere tager, og dermed medvirke til en omstilling, der også sikrer et bedre globalt klima. Et forbrugsmål giver bedst mening, hvis vi i et vist omfang påvirker forbrugerne gennem incitamenter. Det taler for på udvalgte områder at indføre forbrugsafgifter på særligt CO2-udledende aktiviteter. Regeringen har allerede taget første skridt med den nye flyafgift, men man kan også overveje at indføre afgifter på andre områder. Det kan være hvor danske virksomheder er i stærk konkurrence med udenlandske virksomheder – fx i cementindustrien - eller på områder, hvor de teknologiske omstillingsmuligheder ikke findes i dag – her er landbruget et godt eksempel. CO2-afgifter på virksomhederne skal stadigt være det vigtigste instrument i den grønne omstilling. Men de kan ikke stå alene. CO2-afgifterne er et effektivt instrument, når virksomhederne har mulighed for at vælge teknologier, der reducerer udledningerne, og når de nye teknologier ikke er prohibitivt dyre. På landbrugsområdet er disse forudsætninger ikke opfyldt i dag, og derfor bør vi tænke i alternativer. I en dansk sammenhæng har forbrugsafgifter den store fordel, at både danskproducerede og importerede produkter påvirkes helt ens. Dermed bliver danske produkters konkurrenceevne ikke svækket på eksportmarkederne, da afgiften jo kun lægges på forbrug i Danmark. I den aktuelle danske situation er CO2-ekspertudvalget i gang med at se på CO2-afgifter på transport- og landbrugsvirksomhederne, og ventes at komme med anbefalinger primo 2023. Men udvalgets kommissorium har ikke forbrugsafgifter som en del af mulighedsrummet, og det bør laves om. Efter Folketingsvalget bør regeringen derfor omskrive kommissoriet så udvalget kan overveje forbrugsafgifter på navnlig fødevarer – eksempelvis med krav om, at afgiftsomlægningerne skal være provenuneutrale. Forbrugsafgifter på fødevarer må supplere afgifter på landbrugsproduktionen, hvis vi skal forbedre klimaet på uden at sende mange landmænd på tvangsauktion. Nogle af de initiativer, der kan reducere forbrugsaftrykket, vil endvidere virke hurtigt og derfor hjælpe til med at nå det nationale udledningsmål i 2025 (dvs. 50-54 pct. målet). Vores hovedanbefaling om at vedtage et mål om at reducere Danmarks forbrugsaftryk med 50 pct. i 2030 (ift 1990) suppleres derfor af to konkrete anbefalinger, der bør vedtages i den kommende folketingssamling:
• Der indføres en provenuneutral afgiftsomlægning på fødevareområdet. Der indføres en afgift på oksekød mv. på 20 kr pr kilo før moms, mens momsen på frisk frugt og grønt sænkes til 15 pct.
• Der indgås en brancheaftale med luftfarten om at indføre flyafgifter på 50 kr pr indenrigsbillet, 150 kr pr europæisk billet og 250 kr pr interkontinental billet. Der bør ikke være tale om en traditionel afgift, men om et innovationsbidrag, der anvendes til at udvikle grøn jetfuel.
Begge forslag vil gøre vores forbrug og investeringer mere klimarigtige. Vi vurderer, at den samlede klimaeffekt af de to initiativer er 2,6 mio. tons CO2 globalt og 0,5 mio. tons ift vores 70% mål.
Ideen om at fokusere mere på forbrugernes rolle i den grønne omstilling er også taget op i Sverige, ligesom EU er på vej med et initiativ
