o Når danskernes CO2-aftryk skal opgøres, bør man ikke blot at se på udledning på dansk territorium, men også på den udledning, der har fundet sted i produktionen af de varer, som danske virksomheder og forbrugere i sidste ende bruger.
o Danmark udleder CO2 gennem vores produktion af varer og tjenester. Men vores forbrug af varer og tjenester medfører også CO2-udledning i både Danmark og udlandet.
o I 2015 blev der udledt knap 50 mio. ton CO2 i Danmark, men vores forbrug gav anledning til udledning af godt 70 mio. ton CO2. Danskernes forbrug har altså et CO2-aftryk, der er betydeligt større end vores CO2-udledning. 
o Målsætningen om 70 pct. reduktion i udledningen tager udgangspunkt i udledningen i Danmark i 1990. Siden da er udledningen faktisk faldet med 30 pct. Derimod er CO2-aftrykket fra vores forbrug kun faldet med syv pct. siden 1990. Der er med andre ord meget lang vej igen, hvis vores CO2-aftryk skal reduceres i samme omfang som vores udledning.
o Selvom både dansk import og eksport er stigende, så falder vores CO2-import og -eksport. Det skyldes, at CO2-udledningen pr. kr. er faldende - både vores import og eksport bliver mindre og mindre CO2-intensiv.
o Den andel af vores CO2-aftryk, der skyldes import, er steget fra knap 40 pct. i 1990 til 60 pct. i 2015. Samtidig skyldes godt 40 pct. af udledningen på dansk territorium vores eksport, altså udlandets forbrug af danske varer og tjenester.
o Vi importerer særligt CO2-holdige produkter fra Kina – næsten 14 pct. af vores samlede CO2-aftryk udledes i Kina.
o At import fra Kina fylder så meget i vores CO2-aftryk, skyldes både, at vi importerer relativt mange varer fra Kina, og at CO2-intensiteten i importen fra Kina er relativt høj.
o CO2-intensiteten i importen fra Kina er dog faldet ganske kraft fra 900 ton CO2 pr. mio. kr. import i 2006 til 380 ton i 2015. 
o Den store forskel på Danmarks CO2-udledning og -aftryk er et tydeligt eksempel på, at en  effektfuld reduktion af CO2-udledningen kræver globale løsninger. Det er vigtigt, at de grønne 
løsninger, vi indfører i Danmark, ikke leder til CO2-lækage som følge af, at vi køber vores varer fra udlandet, mens danske virksomheder mister konkurrenceevne. 
o Den globale udledning af CO2 er på ca. 45 mia. ton om året, så Danmark udleder kun ca. 0,1 pct. af verdens CO2. Derfor er det afgørende, at vores nødvendige grønne omstilling sker på 
baggrund af løsninger, der kan udbredes globalt til både høj-, mellem- og lavindkomstlande. 
o Løsningerne skal udvikles, så det bliver en god ”business case”, der ikke kun er forbeholdt rige lande, der har råd til at reducere udledningerne med omkostningstunge metoder. Derfor er det nødvendigt, at den grønne omstilling tager udgangspunkt i udvikling og global udbredelse af den rette teknologi, så den grønne omstilling bliver så billig som muligt. 
o Særligt lav- og mellemindkomstlande skal kunne se en positiv business case i omstillingen, hvis det skal kunne lade sig gøre. Det er samtidig også nødvendigt i højindkomstlande, hvis den 
grønne omstilling skal lykkes uden at møde folkelig modstand pga. eksempelvis højere leveomkostninge