Det er ikke længere realistisk, at Danmark når sine klimamål - hverken i 2025 eller 2030. Det fremgår af regeringens egne tal, herunder Energistyrelsens seneste fremskrivning, Klimafremskrivning 2023, som Axcelfuture har regnet videre på. Tre betingelser skal være opfyldt for at nå Danmarks klimamål i 2025 og 2030.
Den første betingelse er vilje og evne til at afholde betragtelige merinvesteringer i energisektoren, som er afgørende for den grønne omstilling, fordi den frem til 2029 skal være 100 pct. fossilfri.Det vil kræve store investeringer i vind- og solkraft, i elnettet, i fjernvarmeværkerne mv. Vi har opgjort, at det vil kræve 445 mia. kr. i investeringer i energisektoren over de næste 10 år – det svarer til årlige merinvesteringer på knap 20 mia. kr. ift. det investeringsniveau, vi hidtil har haft. Det er ikke et samfundsøkonomisk problem, da Danmark har en stor opsparing og dermed en høj investeringskapacitet. Men investeringerne vil være mere risikable, end vi er vant til, og det kan udfordre dele af energisektoren – især i fjernvarmeværkerne og affaldsværkerne, samt ved PtX- og CCS-projekter.
Den anden betingelse er, at vi får gang i udviklingen af CCS, der ifølge Klimafremskrivningen i 2030 skal bidrage med 0,9 mio. tons i 2025 og 3,2 mio. tons CO2. Det er tvivlsomt, om det vil lykkes, for Klimaministeriet undervurderer efter vores vurdering, hvor lang tid det tager at etablere et anlæg. Det fremgår tydeligt af erfaringerne fra Norge, at det normalt tager fire år at etablere et fangstanlæg. Det er også iøjnefaldende, at nordmændene har sat etableringen af et stort fangstanlæg på pause, fordi omkostningerne er løbet løbsk. Hvis vi skal i mål vil det kræve et større statsligt ansvar for CCSinfrastrukturen og flere støttemidler. I Danmark har Ørsted netop vundet det første CCUS-støtteudbud og vil starte ultimo 2025 og derfor kun i begrænset omfang medvirke til at nå 2025-målet.
Den tredje betingelse for at nå 2025- og 2030-målene er en sammenhængende plan for udvikling af dansk landbrug. Ingen er hidtil kommet med sammenhængende bud på, hvordan landbruget kan videreudvikles, så vi fortsat både kan eksportere fødevarer og samtidig reducere klimabelastningen – så derfor har regeringen 
sat CO2-afgifts-ekspertudvalget på en umulig opgave. Klimarådet har i en forholdsvis ny rapport slået fast, at de fem mio. tons CO2, som forudsættes i landbrugsaftalen fra 2021, ikke kan hentes – selv ikke med en afgift på 750 kr. pr tons CO2. Det skal i den forbindelse bemærkes, at en sådan afgift i sig selv vil gøre det umuligt at drive kvægbrug i Danmark. Klimarådet slog også fast, at der ikke findes kendte virkemidler, der kan reducere udledningerne uden at reducere antallet af kvæg i Danmark drastisk. Axcelfuture foreslog sidste år en omlægning af fødevaremomsen, så også forbrugerne inddrages i omstillingen på fødevareområdet. Men indtil videre har regeringen ikke signaleret en vilje til at gå denne vej, selvom det – sammen med klimaafgifter på landbruget – kan bidrage til en samlet løsning, der reducerer klimagasudledningerne uden at ødelægge landbrugets økonomi. Vi vurderer samlet, at Danmark vil mangle mindst 1 mio. tons CO2 i 2025 og 3 mio. tons CO2 i 2030 for at nå klimalene. For klimaet er det ikke afgørende at nå 2025- og 2030-målene, men det vil naturligvis være en politisk falliterklæring, hvis det ikke lykkes. Og hvis vi skal bevare håbet om at nå det langsigtede mål om at blive klimaneutral i 2045, kræver det en væsentligt stærkere klimaindsats end hidtil.