Tilvæksten af erhvervsindvandrere til det danske arbejdsmarked har igennem flere år været markant højere end beskæftigelsen generelt, men det satte coronakrisen en brat stopper for. Før krisen steg erhvervsindvandrerbeskæftigelsen med 5 pct. årligt – mere end dobbelt så højt som beskæftigelsen generelt. Under coronakrisen faldt lønmodtagerbeskæftigelsen samlet set med 1,1 pct. – men med 1,2 pct. for erhvervsindvandrere. I de fleste brancher, der har oplevet beskæftigelsesfald under coronakrisen, har faldet været procentvist større for erhvervsindvandrere end for resten af arbejdsmarkedet. Selvom grænserne ikke har været lukkede for vandrene arbejdskraft under coronakrisen, har relativt skrappe krav besværliggjort pendlingen ind og ud af Danmark. Det ser ud til at have haft en mærkbar effekt på antallet af pendlende udlændinge på det danske arbejdsmarked. Antallet af beskæftigede udenlandske grænsependlere faldt med gennemsnitligt 2.544 personer i perioden marts til december 2020 sammenlignet med samme måneder i 2019. Til sammenligning faldt antallet af beskæftigede erhvervsindvandrere med bopæl i Danmark med gennemsnitligt 1.279 personer over samme periode. Faldet i pendlerbeskæftigelsen har været størst for personer bosat i vores to nabolande Sverige og Tyskland, hvorfra beskæftigelsen er faldet med hhv. 418 og 316 personer, svarende til et fald på 4-5 pct. Pendlere fra Storbritannien har stået for det tredje største fald på 264 personer, svarende til et relativt højt procentvist fald på 22 pct. Erhvervsindvandringen har gennem flere år været afgørende for det danske arbejdsmarked. 
Siden 2008 er erhvervsindvandrernes andel af beskæftigelsen i Danmark gået fra knap fire pct. til nu godt syv pct. Det er derfor afgørende, at rejserestriktioner for udenlandsk arbejdskraft udfases så hurtigt som muligt, og at der kommer fornyet fokus på, hvordan danske virksomheder kan tiltrække udenlandske kompetencer.