o Coronakrisen har medført mange usædvanlige handelspolitiske tiltag i mange af verdens lande. Der er blevet indført markant flere eksporthæmmende tiltag og markant flere importfremmende.
o De usædvanlige handelspolitiske tiltag kan i høj grad tilskrives Coronakrisen. Sektorer, der fremstiller farmaceutiske produkter eller medicinsk udstyr, har nemlig været mest berørt af tiltagene – både de eksporthæmmende og importfremmende – og langt mere end under normale tilstande.
o EU, der normalt har stor medicinaleksport, har indført eksporthæmmende tiltag, mens lande, der normalt importerer medicin, har indført importfremmende tiltag.
o Særligt Brasilien har været aktiv med hele 20 importfremmende tiltag mod fire eksporthæmmende tiltag.
o Groft sagt har lande, der har manglet de nødvendige midler til at bekæmpe sygdommen, forsøgt at drage nytte af international handel, enten ved at hæmme eksporten af landets egne midler eller ved at fremme importen af andre landes midler.
o Med Coronakrisen er handelspolitikken blevet et instrument i kampen mod Coronapandemien, og de økonomiske fordele ved samhandlen er trådt i baggrunden. Her er EU og EU-lande desværre ikke bedre end andre lande.
o Der har naturligvis været sundhedsmæssige grunde til at indføre den forskellige eksporthæmmende tiltag, med det er alligevel tiltag, der har haft til formål at stille borgerne i eget land bedre end borgere i samhandelspartnernes lande. Denne hamstring – eller handelspolitiske egoisme – leder til et uhensigtsmæssigt kapløb mellem stater, hvor de rigeste (vesten) vinder over de fattigste, men som ikke giver en efficient allokering af fx værnemidler eller vacciner.
o Når EU og EU-lande deltager i dette kapløb, indebærer det en risiko for, at EU fremover bliver set som en mindre pålidelig og fair samhandelspartner – særligt hvis tendenserne fortsætter og udbredes til flere produkter og sektorer.
o Hvis det holder ved, risikerer vi mindre globalt samarbejde om handelspolitikken som økonomisk løftestang – en tendens der allerede var stigende før Coronaen – til skade for velstanden i både høj-, mellem- og lavindkomstlande.