En række af Folketingets klimaordførere har i et stykke tid presset på for at indføre bæredygtighedskrav til de vindmøller, der stilles op i Danmark. Vindmøllerne producerer billig, grøn strøm og reducerer afhængigheden af energiproduktion fra fossile kilder. Men produktionen af møllerne påvirker imidlertid også klimaet, ligesom nedtagningen af især møllevinger kan påvirke miljøet, hvis de deponeres. Det er derfor relevant at spørge, hvordan vi bedst reducerer vindmøllernes miljø- og klimabelastning, så møllerne kan blive endnu mere bæredygtige, end de er i dag, hele vejen fra vugge til grav. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er derfor på vej med forslag til, hvordan man kan indarbejde bæredygtighedskriterier i de kommende års vindudbud. Og det er baggrunden for, at Axcelfuture har analyseret dette. Vores hovedkonklusion er, at bæredygtighedsspørgsmålet bør ses i tæt sammenhæng med erhvervs- og sikkerhedspolitikken. Hovedløse bæredygtighedskrav kan forsinke den grønne omstilling. Bæredygtighed hænger endvidere sammen med vindbranchens rentabilitet og truslen fra Kina, og derfor er det nødvendigt med et helhedssyn på udfordringerne. En del af baggrunden for det er, at store dele af den danske vindbranche – eller rettere det meste af den europæiske vindbranche – er presset. Både Vestas og Siemens Gamesa havde underskud i 2022 på henholdsvis 11,7 mia. kr. og 7 mia. kr. Tidligere var det især underleverandørerne, der var under pres, men nu er en stor del af værdikæden. Hvis virksomhederne indskrænker, har vi om få år ikke en europæisk vindbranche, der kan levere de nødvendige antal møller og sikre et stigende europæisk energiuafhængighed. Indtjeningsproblemerne skyldes også en skærpet international konkurrence, som ikke mindst kommer fra Kina. Kina har som erklæret mål at blive verdensledende på grøn energi, herunder vindmøller, og midlet hertil er statsstøtte. Men hvad kan vi – i Danmark, og i Europa, gøre ved det? Denne analyse viser, at det på nogle områder kan være en god ide med skærpede bæredygtighedskrav. Det kan i sig selv bidrage til den grønne omstilling – og samtidig hjælpe europæiske virksomheder i konkurrencen. Grønne krav i udbuddene skal dog indføres forsigtigt for ikke at gøre vindmøllerne for dyre, og de er ikke et mirakelmiddel til at undgå kinesisk konkurrenceforvridning. Der er også risiko for, at bæredygtighedskrav kan komplicere og dermed forsinke udbuddene. Det kan også konstateres, at det er svært at opstille bæredygtighedskrav, der er objektive, nemme at måle og svære at snyde med. Og hvis vi kræver grønt stål, grøn cement eller grønt kobber, forsinker vi den grønne omstilling, for disse materialer findes slet ikke i tilstrækkelige mængder og vil næppe gøre det før efter 2030. Derfor er det nødvendigt samtidigt med nye bæredygtighedskrav at skærpe indsatsen for, at Kina ikke gennem statsstøtte sætter sig på det globale vindmarked. Dilemmaet her er, at samtidig med, at konkurrencen fra Kina øges, bruger europæiske virksomheder i stor stil kinesiske underleverandører. Alene i kraft af Kinas adgang til sjældne mineraler vil det være alt for dyrt at udelukke kinesiske underleverandører. Omvendt skal vi heller ikke bare se til, mens kinesiske virksomheder vinder markedsandele. På den baggrund har vi to konkrete bæredygtighedsanbefalinger for kommende vindudbud: Der bør indføres et forbud mod at deponere vindmøllevinger. Selv om det først er et aktuelt problem 30 år eller mere fra udbuddet, kan man godt kræve en garanti mod dette, som kan udløse en bod til udbudsvinderen, hvis forbuddet overtrædes. Der skal være et krav om gode og dækkende LCA-beregninger, der er valideret af globalt anerkendte evaluatorer eller revisionsvirksomheder om vindparkernes samlede CO2-aftryk. Løsningen vedrørende konkurrencetruslen fra Kina kan være en pallette af udbudskrav, som gør det muligt for kinesiske virksomheder at være med, men på lige vilkår med europæiske virksomheder: * på det sociale område kan man fx stille krav om lærlinge og opfyldelse af krav om arbejdsmiljø mv. på bæredygtighedsområdet kan kravet om globalt anerkendte livscyklusberegninger nævnt ovenfor også være vanskeligt for kinesiske leverandører at leve op til. på statsstøtteområdet kan man i kontrakterne med dem, der vinder udbuddet, kræve adgang til en direkte bod, hvis underleverandører efterfølgende taber EU-statsstøttesager.