Der er generelt uenighed om biomassens rolle i den grønne omstilling. Fx er der blevet sat spørgsmålstegn ved, om biomassen reelt er bæredygtig og CO2 neutral, om certificeringsordninger er retvisende, og om det er hensigtsmæssigt at bruge biomasse i el- og fjernvarmeproduktionen pga. manglende skalerbarhed.  Senest har Radikale Venstre, SF og Enhedslisten foreslået øgede afgifter på biomasse bl.a. med henblik på at sikre, at der ikke opføres nye biomasseværker, og at der korrigeres for forvridninger i det nuværende afgiftssystem. Dette skal ses i en sammenhæng, hvor Danmarks forbrug af biomasse har været kraftigt stigende, navnlig på grund af det politiske ønske om at udfase kul. Ligeledes forventes biomasse også at levere et markant bidrag til at opnå regeringens 2030-målsætning. Udfases biomasse på den korte bane, bliver udfordringen således alt andet lige større. Umiddelbart mangler der vedvarende alternativer til biomassen på den korte bane, bl.a. fordi elektricitet fra hav- og landvind samt solceller på nuværende tidspunkt ikke kan lagres i et betydeligt omfang. Hvis transitionen væk fra biomasse accelereres voldsomt, vil det med stor sandsynlighed betyde, at fjernvarmesektoren står tilbage med strandede aktiver. Således havde omtrent 45 pct. af nyopført el- og varmeforsyning, med en kapacitet på over 1 MW, biomasse som hovedbrændsel i 2017 og 2018. Dette skal ses i lyset af en forventet levetid for disse anlæg på omkring 20-30 år.