Om Amazon.com
Amazon.com åbnede i 1995 og har i øjeblikket en markedsværdi tæt på 1.600 mia. dollar. Virksomhedens vækst har været drevet af et bredt sortiment (500+ millioner produkter i USA), konkurrencedygtige priser og hurtig og effektiv levering. I dag er Amazons platform tilgængelig i næsten alle lande globalt via 20 forskellige hoveddomæner, hvor USA er det største marked med en andel på ca. 50% af det samlede e-handelsmarked.
Axcelfutures anbefalinger
Det vil være muligt at skabe lige konkurrence, men det kræver en indsats på flere niveauer. Den danske kontrolindsats skal op i gear, og en større andel af indgående pakker skal kontrolleres. Og Amazon skal stilles til ansvar, når virksomheden er involveret i købsprocessen. Der er derfor tilfredsstillende, at EU-Kommissionen med en konkurrencesag mod Amazon, startet i 2019 i samarbejde med den italienske Konkurrencestyrelse, forsøger at etablere en klar retspraksis på området. Sagen vedr. det italienske marked har ledt til en bøde på 1,1 mia. Euro. Herudover har EU-Kommissionen stillet forslag om to nye lovpakker – DSA, Digital Services Act, og DMA, Digital Markets Act. DMA er ”konkurrencelovsdelen” af reguleringen og vil kunne fremskynde konkurrencesager på det digitale område med en del år, hvilket bør hilses velkommen. På den anden side vil DMA også reducere virksomhedernes retssikkerhed, hvilket er bekymrende.
Axcelfuture opfordrer derfor Kommissionen til at lytte til de indsigelser, der vil komme fra de enkelte EU-lande i foråret, når pakken skal færdigforhandles i foråret 2022.